Rødtunge med mozzarella/bacon

IMG_20131005_194329

Da vi skulle have gæster, ville jeg prøve at lave en lidt anden fiskeret end jeg var vandt til. Og det blev en succes. Denne ret er nem og god for dem der ikke er de helt store fans af fisk.

Rødtunge med mozzarella/bacon og pisket creme fraiche 4 personer.:

  • 8 rødtungefilet, beregn ca. 800 g
  • 1 pakke mozarellaost
  • 16 skiver ’sliced bacon’ fintskivet bacon
  • Friske basilikumblade
  • 1 bøtte creme fraiche 38 %
  • 2 rødbeder skåret i mindre stave
  • 5 gulerødder skåret i mindre stave
  • Dild
  • Citronsaft
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Glat fileterne ud, pres citronsaft på, og drys med salt og peber.
Lad fisken trække ½ time.
Halvér mozarellaen, og skær hver halvdel i 4 skiver.
Kom en skive ost på hver filet, og læg 4 – 5 blade basilikum på.

Rul fileterne sammen om osten, og rul 2 skiver bacon på hver filet.
Hold evt. fiskerullerne sammen med kødpinde eller tandstikker.

Skær rodfrugter i stave og vend dem i olie, salt og peber.
Kommes i en 175 grader varm ovn og bager 30 – 40 minutter.

Pisk creme fraichen med en elpisker. (undgå at få piskerisene helt ned i bunden, da det godt kan resultere i en omgang smør)
Blan hakket dild i og smag til.

Smid noget olie på en varm pande, og læg fiskerullerne på.
Rullerne skal vendes jævnligt – beregn en stegetid på ca. 6-7 minutter.
Osten skal kun lige smelte.

Anret med grøntsager i bunden, ruller og derefter pynt med et “æg” af krydder creme fraichen.

Søndagspandekager

2014-03-04 19.09.10

Dette er den opskrift på pandekager jeg er vokset op med. Når vi fik disse panderkager da jeg var lille, havde mine brødre og min far altid en sætning de sagde når de var ved at være mætte. Puha, hvem har kommet petroleum i pandekagerne, for de smager ikke godt længere. Plat, men jeg syntes det var sjovt. I opskriften står der der skal bruges 1 dl hvidtøl. Vi har tog altid brugt godt en hel flaske og så sparet lidt på mælken.

Der bliver en pæn stak, men passer nok til 4 personer til en gang aftensmad.

Søndagspandekager:

  • 1/2 kg. hvedemel
  • 1 l. sødmælk
  • 1 dl. hvidtøl
  • 8 æg
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 100 gr. margarine

Mel og krydderier blendes sammen med noget af væsken, så der bliver en lind dej. Rør æggeblommerne i et af gangen. Smelt smørret og rør det i. Tilsæt så meget væske at det bliver tyktflydene. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i. Lad dejen hvile en 1/2 time før pandekagerne laves.