Müslibar

müslibar3

Jeg har tit lyst til et eller andet lækkert mellem måltiderne, og jo det er da tit det ikke lige er de mest sunde snacks der ryger ned. Så da jeg fik muligheden for at teste IMO fra BODYLAB, ville jeg se om det kunne bruges til en sundere müslibar. De müslibarer man kan få er tit fyldt med sukker, og dem man laver selv er også gerne med kondenseret mælk. De er nu også gode, men går jo ikke ligefrem for at være sunde. IMO’en bruges gerne til at lave proteinbarer med, men da jeg ikke lige spiser sådan nogle, (jeg er en slapsvans, der ikke rigtig får trænet), tænkte jeg det sikkert kunne bruges i müslibarer og så ville det ikke være så usund en snack. De er lidt til den tørre side, men det hjalp den rigtig gode mørke chokolade jeg kom på bunden med. Der kan sikkert også tilsættes flere tørrede frugter. I kan læse mere om IMO på BODYLABS hjemmeside.

Müslibar 16 stk:

  • 160 g havregryn
  • rosiner, efter behag
  • dadler i tern, efter behag
  • hasselnødder, efter behag
  • 30 g solsikkekerner
  • 6 dråber stevia vanilje Zero Drops
  • 75 g IMO
  • 200 g god mørk chokolade

Rist havregryn på en tør pande til de er gyldne. Kom dem i en skål.
Rist hasselnødder og solsikkekerner på panden. Kom dem ned til havregrynen.
Tilsæt rosiner og dadler i tern.

Varm IMO’en i en gryde, det skal kun lige boble. (Det er med til at binde müslibaren bedre sammen). Tilsæt 6 dråber vanilje Zero Drops
Tilsæt den varme IMO til blandingen og rør godt rundt.

Kom det i en form og pres det godt sammen. Lad det køle helt af før du skærer det ud i stykker.
Smelt den mørke chokolade over vandbad og smør/dyp müslibaren i chokoladen så det dækker bunden. Lad det stå og stivne.
Kom dem i en lufttæt beholder. Nu er de klar til at blive spist.

Red velvet påske cupcakes

Redvelvet

Da det er påske, er det også muligheden for at lave påskekager. Jeg faldt for denne opskrift på Redvelvet cupcakes og så pyntede jeg dem så de passede til påsken. Denne opskrift er nem at gå til og så er de luftige og fugtige, også efter nogle dage. Opskriften er fundet på en amerikansk hjemmeside og jeg tror de har noget frugtfarve der er noget virkelig kras noget, for da jeg tilsatte det frugtfarve jeg har købt i Danmark, farvede det næsten ikke.

Jeg har dog købt en masse pastafarver fra Wilton og de gav en masse farve. Er også det jeg har brugt til at farve frosting med. Æggene jeg har kommet på toppen er chokoladeæg med marcipan, købt i Netto. Jeg ved med sikkerhed disse cupcakes skal bages igen, da de er de bedste og saftigste af slagsen, jeg har prøvet.

Red velvet cupcakes 24 stk:

  • 300 g sukker
  • 1 tsk. natron
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 1 tsk. salt
  • 2 store æg
  • 300 ml olie
  • 250 ml kærnemælk
  • 2 spsk. rød frugtfarve. (jeg brugte også rød pastafarve fra Wilton)
  • 1 tsk vanilje ekstrakt
  • 1 tsk. hvidvins eddike
  • 300 g flødeost naturel (stuetemperatur)
  • 100 g smør (stuetemperatur)
  • 500 g flormelis
  • 4 tsk. vanilje ekstrakt
  • Farve fra Wilton og div. pynt

Forvarm ovnen til 175 grader. Kom papirsforme i en muffinsform. I en mellemstor skål kommes mel, sukker, natron, kakaopulver og salt.
Bland det sammen. I en anden skål kommes æg, olie, kærnemælk, rød frugtfarve, (og farvepasta fra wilton), vanilje og eddike.
Pisk det på medium hastighed indtil det er godt blandet. Tilsæt de tørre ingredienser ved lav hastighed, og pisk i ca. 2 minutter.

Kom dejen i formene, fyldes 2/3 dele op. Bages i ovnen i 18 minutter eller til en tandstikker, kommer ud ren, når den bliver stukket ned i midten af kagen.

Lad dem køle af i muffinsformen 5-10 minutter, før de bliver sat på en rist for at køle helt af, inden de pyntes med frosting.

For at lave frosting, piskes flødeost, smør, flormelis og vanilje sammen. Tilsæt evt. farve. Kommes i en sprøjtepose med den tip man ønsker. Dekorere.

 

 

Chokolade chia budding

chiabudding1

Jeg har fået nogle produkter fra BODYLAB og da jeg er ret glad for opskrifterne på Elanaspantry, var det en oplagt mulighed for at prøve lidt flere af hendes opskrifter af. Hun bruger nemlig en del lignende produkter.

Denne opskrift på chokolade chia budding er nem og et lækkert alternativ til den mere usunde budding. Det er dog ikke det samme, men det gør altså meget at man kan spise den med god samvittighed.

Chokolade chia budding til 6 små eller 4 store portioner:

  • 1 dåse kokosmælk, blendet
  • 2 dl vand
  • 60 g chiafrø
  • 3 spsk Proteinella ( brug kakaopulver, hvis du ikke kan tåle mælk, dog kun 2 spsk)
  • 8 dråber stevia vanilje Zero Drops
  • 1 knsp salt

Blend kokosmælk med proteinella , stevia vaniljedråber og salt. Bland vandet i.
Tilsæt chiadfrø og bland det godt. Lad det stå i skålen 15-20 minutter og rør rundt igen. Kom det i portionsskåle.
Stil det på køl til næste dag.
Server.

Superfoods fra Bodylab

SuperfoodsBodylab

Jeg er blevet kontaktet af BODYLAB der gerne ville have jeg testede nogle af deres produkter fra deres serie Superfoods, og så skrive min ærlige mening om produkterne.

Det kunne være spændende at give det et forsøg og har derfor valgt nogle produkter der kan bruges i diverse desserter og bagning, da det jo er der min største interesse ligger.

Vil helt sikkert prøve at lave noget der er lidt sundere end hvad jeg normalt laver, nu jeg har disse produkter, der er jo ingen grund til at fylde dem med alt muligt (fløde, sukker, smør). Og så må vi se om det ender med at blive et godt alternativ til det jeg normalt ville lave og spise.

De produkter jeg valgte er:

Ind til videre har jeg fået prøvet Zero drops, Proteinella og mandelmelet.

Jeg er allerede blevet meget glad for Zero drops, da de er super til at søde med i diverse desserter, kommer helt sikkert til at skulle prøve de andre smage af også, da den med vanilje er alletiders. Kan helt sikkert finde noget at bruge de andre smage til.

Proteinellaen er et fint alternativ hvis man vil undgå sukker. Og det har en rigtig god smag af nødder. Dog er det ikke noget vi spiser så meget af herhjemme, så tror nu de gange vi får lyst til en mad med “Nutella” vi vil vælge en almindelig. Smagen er bare lidt bedre.

Mandelmelet er virkelig et godt produkt. Jeg har brugt det til at lave macarons og sesamkiks. I det søde køkken er det perfekt. Kiksene blev også gode, dog er det nok lidt en vanesag med den lidt sødere smag fra mandlerne, end hvis der blev brugt alm. mel. Til gengæld er de jo et rigtig godt alternativ til dem der har glutenallergi.

Jeg har tænkt mig at lave müslibarer med IMO’en og en brownie med kokosmelet. Tror jeg bliver lige så glad for at bruge kokosmelet som mandelmelet.

Müslibarer er jo en god måde at få stillet den lille lækkersult, men mange har rigtig meget sukker i, og så er de jo pludselig ikke så sunde mere. Der håber jeg IMO’en kan gå ind og erstatte noget af al det sukker der kommes i, og dermed gøre det til en sundere snack.

Der vil løbene komme opskrifter hvor jeg bruger de podukter jeg har fået fra BODYLAB

 

Pasta Alfredo med Tigerrejer

pastaalfredo1

Nu har jeg set masser af opskrifter fra USA med pasta Alfredo. Så da vi skulle have gæster synes jeg, jeg ville prøve det.
En nem og hurtig ret der gør sig godt anrettet på tallerkner. Men vil dog sige at smagen er meget mild. Ville gerne det havde smagt af mere, så måske næste gang skal der mere parmesan i, eller måske eksperimenteres med lidt flere krydderier. Hvis I prøver retten og I finder en god måde at tilføre mere smag i retten, så smid endelig en kommentar, så jeg kan prøve det næste gang.

Pasta Alfredo med Tigerrejer til 4 personer:

  • 2 pakker fettuccine
  • 1 spsk smør
  • 3 fed hvidløg, presset
  • 250 ml piskefløde
  • 250 ml sødmælk,
  • en god håndfuld friskrevet parmesan
  • 2 store æggeblommer, pisket let med en gaffel
  • salt og sort peber
  • 2 spsk hakket persille
  • 400 g store tigerrejer
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 1 spsk smør

I en stor gryde med kogende letsaltet vand, koges pastaen ifølge instruktionerne på pakken.
Bland smør, presset hvidløg, piskefløde og mælk i en gryde over medium varme. Lad det komme op og simre.
Fjern gryden fra varmen og rør parmesan og æggeblomme i. Sørg for at piske hele tiden, så æggene ikke bliver til scramblet æg.
Hvis blandingen er for tyk, tilsættes mere mælk.

På en pande tilsættes smør og hakkede hvidløg. Kom rejerne på panden og steg dem til de er lyserøde.

Rør pastaen forsigtigt i sovsen, sammen med rejerne og smag til med salt og peber.

Serveres straks, drysset med parmesan og persille.