Kyllingemasala med kartoffellåg

IMAG0648

Da jeg havde familien på besøg, skulle denne opskrift fra madbladet BBC Good Food prøves. Det er en super smagfuld ret, og det gode er den kan laves i forvejen, så den bare skal sættes i ovnen, når gæsterne kommer.

Kyllingemasala med kartoffellåg 6 personer:

  • 2 spsk. rapsolie
  • 4 kyllingebryst uden skind
  • 2 løg, hakket
  • 1 tommelfinger stort stykke ingefær, revet
  • 3 fed hvidløg, mast flade med en kniv
  • 2 spsk. karry (medium)
  • 2 tsk. fintmalet koriander
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk, sennepsfrø ( kan bruge stødt garam masala hvis du ikke kan finde sennepsfrø)
  • 2 tsk. hvidvinseddike
  • 2 tsk. sukker
  • 2 400 g dåser hakkede tomater
  • 150 ml kokosmælk
  • 1 stor rød peber, i store tern
  • 1 stor grøn peber, i store tern
  • 1/2 bundt frisk koriander, groft hakket. Stilke gemmes til senere

Kartoffellåg:

  • 1,5 kg melede kartofler, skåret i store tern
  • 150 ml kokosmælk
  • 100 g smør
  • 1 tsk. gurkemeje
  • saft af 1 citron
  • 1 bundt forårsløg, fint hakket
  • stilkene fra de friske koriander, fint hakket
  • 1 tsk. Nigellafrø
  • naanbrød

Varm en sautepande med høje kanter, og tilsæt 2 tsk. olie.
Brun kyllingebrysterne hurtigt men grundigt på begge sider.
Fjern dem og kom dem på en tallerken.
Skru ned for varmen og tilsæt resten af olien, løg, ingefær og hvidløg. Steg til det er blevet klar.
Tilsæt krydderierne og steg i 5 minutter.
Bland eddike, sukker, tomater og kokosmælken i. Bring det i kog og lad det simre i 10 minutter.
Skær kyllingebrysterne ud i store stykker og kom det i panden, sammen med det kyllingesaft der måtte være.
Tilsæt pebrefrugterne. Lad det simre 20 minutter, indtil kyllingen er færdig, og sovsen reduceret lidt.
Tag det af varmen, rør de hakkede korianderblade i og smag til med salt og peber.
Det har brug for en god krydring.

For at lave låget til pie’en, kog kartoflerne møre – 10 15 minutter, alt efter hvor store stykker det er.
Hæld vandet fra og lad dem dampe tørre over varmen fra blusset.
Tilsæt kokosmælken, smør og gurkemeje, og mos det hele godt sammen.
Smag til med citronsaft og salt. Rør forårsløg og korianderstilke i.

Kom kyllingemasalaen i et ovnfast fad. Kom kartoffelmosen hen over og drys med nigellafrø.
(Kan tildækkes og stilles på køl i op til 2 dage eller fryses i op til en måned.)
Bages i en 180 grader varm ovn(varmluft), i 25-30 minutter (45 minutter hvis den kommer fra at være kold) indtil den er varm og sprød på toppen.

Server med naanbrød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *