Pasta med laks og rejer

Pasta med laks.jpg

Nu hvor min mand og jeg rejser rundt i Asien, er det at lave asiatisk mad ikke nogen succes. Det er nemlig meget svært at gøre dem det efter, og når man kan gå ned og købe det via diverse streetfood boder til meget få kroner, er det ikke dem man vil prøve kræfter med. Pasta med laks og rejer er en ret jeg elsker, og kan finde ud af at lave. Dog har jeg taget et madkursus her i Chiang Mai og det kan godt anbefales.

Den søde og dygtige underviser på madkurset
Den søde og dygtige underviser på madkurset

Man får nemlig en masse af den thailanske madhistorie med. Og det kursus jeg tog, tog os også med ned på det lokale marked, hvor vi fik en masse af vide om de forskellige varer, som især bruges til at krydre med. Jeg endte med at købe rejepasta, tamarinpasta og meget mere. Ulempen er så nu at jeg står med disse skønne produkter og kan så lave én ret med det, så måske der skal søges lidt på nettet, så jeg kan få det brugt, eller jeg må tage tænkehatten på og se om jeg kan komme på retter hvor disse smage vil passe godt.

Rismark i Chiang Mai
Rismark i Chiang Mai som vi så en del af på vores scootertur

På en tur min mand og jeg tog på vores lejede scooter rundt i Chiang Mai, stoppede vi ved et lille lokalt madmarked. Der købte vi ind til denne ret. Selvom maden her er vildt lækker, er det retter som denne her jeg kan finde ud af at lave. Jeg må så også sige, der er noget ved at lave mad når man kan handle så lækre råvarer, for en brøkdel af hvad det koster i Danmark. Der er selvfølgelig supermarkeder hvor du kan handle som derhjemme, men hvor er det sjove i det.

Nej, hen på det lokale marked og køb de lækreste grønsager og ind i den afdeling der står med kød og fisk.
Ja, for nogle er det sikkert en udfordring, da de ikke opbevarer deres kød og fisk på samme måde som vi er vant til, men jeg har ikke været ude for at det har været dårligt.

Jeg er også af den overbevisning at vi er blevet for hysteriske hjemme i Danmark. Det er trods alt sådan det forgår i det meste af verden og vi bliver ikke færre på jorden, så kan nok ikke være så slemt.

Lokaltmarked
Lokalt marked i Chiang Mai hvor vi købte alle de lækre ingredienser til retten

Så jeg købte fersk laks og rejer og derefter ind i grøntafdelingen efter de grønsager jeg skulle bruge. Pasta kunne jeg ikke få frisk her, der skulle man nok i supermarkedet, men nu er der jo heller ikke noget i vejen for det tørrede af slagsen. Vi havde tidligere købt en flaske hvidvin i det lokale supermarked, (der kan I godt være glade for at I er i Danmark, vin her i Thailand er dyrt) plus noget fløde, så var klar til at lave en god gedigen pastaret med laks i flødesovs. Og som min mand siger er der ikke noget bedre en mad med fløde.

Pasta med laks og rejer 4 personer:

  • 2 pk. frisk pasta eller 250 g tørret spagetti
  • 3 forårsløg, snittet
  • 2 skalotteløg i tern
  • 1 stor gulerod skåret i fine strimler
  • 1 tsk. smør
  • 1 dl hvidvin
  • Ca. 250 g. rå laksefilet uden skind i store tern
  • 200 g store flotte ferske rejer
  • Ca. 1 1/2 dl. piskefløde
  • ½ lime, saften fra
  • salt og peber

Kog pasta efter henvisningen på pakken.
Smelt smørret og tilsæt løg og gulerødder. Svits det et par minutter. Tilsæt laksen og kom hvidvin på. Lad det koge op for derefter lige at lægge låg på, så laksen dampes i hvidvinen.

Tilsæt fløden og kog op. Kom rejerne i sammen med forårsløg. lad det simre et par minutter. Smag til med salt, peber og limesaft.

Vend den kogte pasta i sovsen og server med det samme. Pynt evt. med rogn og en skive lime.

4 comments

  1. Ser lækkert ud og dejligt at høre lidt om jeres tur

    1. Tusind tak Trine. Der er mange spændende ting at opleve her i Asien, så kommer nok til at få mere af disse historier med i mine oplæg.

    1. Det er jeg glad for at høre. Er også en af mine favoritter, jeg laver igen og igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *