Salat med ovnbagte gulerødder

Salat med gulerødder

Salat med gulerødder

Jeg er bare vild med at finde nye salater jeg kan bruge som tilbehør til når vi griller. Denne salat med ovnbagte gulerødder og kikærter er virkelig et lækkert valg. Og dressingen er den bedste jeg har fået længe. Hvis der er rester af dressing, så brug den som dip til grøntsagsstave.

Jeg fandt opskriften på Pinterest og er fra en blog kaldet Onekitchenblog. Jeg har lavet lidt om på opskriften, da jeg har stegt mine kikærter på en pande, i stedet for at bage dem i ovnen og tilsat mit eget cajun krydderi. Hvis du ikke bruger alle kikærterne, er de gode som en snack til hygge foran tv’et.

Salat med ovnbagte gulerødder 4-6 personer:

  • 600 gram gulerødder, skåret i stave
  • 1-2 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 dåse kikærter
  • blandet salat
  • 1 bundt persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk mælk
  • 1 dl mayonnaise
  • 2 dl creme fraiche
  • Salt og peber
  • evt. friskrevet parmesanost

Gulerødderne skæres i stave og vendes med olie, salt og peber. Fordeles på bagepapir og ristes i ovnen i 30 minutter ved 175 grader varmluft.
Stil til side og køl af.

De drænede kikærter skal stå og dryppe af i 30 minutter.
Kom lidt olie på en pande og steg kikærterne 10-15 minutter. Krydr dem med cajun krydderi, se evt. denne opskrift, og salt.
Stil til side og køl af.

Kom persille, hvidløg, olie og mælk i en minihakker og kør et par sekunder.
Kom så mayonnaise og creme fraiche i og kør indtil du har en fin lysgrøn dressing.
Smag dressingen til med salt og peber.

Skyl salaten.
Kom salaten på en stor tallerken og kom så gulerødderne ovenpå.
Kom godt med dressing på og drys så med nogle kikærter. Tilsæt evt. lidt friskrevet parmesanost.

2 comments

  1. Mums! Sikke en lækker salat Hanne! Tak for credit – det sætter jeg pris på! Jeg må prøve den med parmesan en dag 🙂

    Madglade hilsener

    Julia / One Kitchen

    1. Du har en rigtig fin hjemmeside og jeg glæder mig til at prøve flere af dine opskrifter. Tak for din kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *