Søndagspandekager

2014-03-04 19.09.10

Dette er den opskrift på pandekager jeg er vokset op med. Når vi fik disse panderkager da jeg var lille, havde mine brødre og min far altid en sætning de sagde når de var ved at være mætte. Puha, hvem har kommet petroleum i pandekagerne, for de smager ikke godt længere. Plat, men jeg syntes det var sjovt. I opskriften står der der skal bruges 1 dl hvidtøl. Vi har tog altid brugt godt en hel flaske og så sparet lidt på mælken.

Der bliver en pæn stak, men passer nok til 4 personer til en gang aftensmad.

Søndagspandekager:

  • 1/2 kg. hvedemel
  • 1 l. sødmælk
  • 1 dl. hvidtøl
  • 8 æg
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 100 gr. margarine

Mel og krydderier blendes sammen med noget af væsken, så der bliver en lind dej. Rør æggeblommerne i et af gangen. Smelt smørret og rør det i. Tilsæt så meget væske at det bliver tyktflydene. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i. Lad dejen hvile en 1/2 time før pandekagerne laves.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *