Æbleflæsk

20151009_181334

Der er ikke noget bedre en alle efterårets æbler. Æbleflæsk er helt klart en af mine favoritter at bruge de mange dejlige æbler til. Og det hjælper også en del på det, at det er en ret der er nem at lave. Jeg ved godt der er flere forskellige måder at lave æbleflæsk på, men synes helt klart denne opskrift er måden det skal laves på. Denne opskrift er til ca. 2 personer, eller én meget grådig person.

Æbleflæsk:

  • 5-6 æbler
  • 1 pk bacon i tern
  • sukker efter smag

Steg bacontern på en varm pande. Imens skrældes æblerne. Kernehus, blomst og stilk fjernes og æblerne skæres i både eller tern.
Fjern den sprøde bacon fra panden. Fjern noget af baconfedtet, men lad der være nok til at stege æblerne i.
Kom æbletern i panden og lad det simre til det er blevet til en grov æblemos. Smag til med sukker og lad det køle ned.
Server det lunt eller koldt med det sprøde bacon på toppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *