Amarena kirsebær is

Amarena kirsebær is
Amarena kirsebær is

Jeg er vild med disse italienske kirsebær. Og da jeg sidst var i Spanien, fik jeg en is med disse bær. Og den blev straks et hit hos mig. Da kirsebærrene som regel kan findes på tilbud, her hvor vi nærmer os jul, ville jeg selv prøve at lave denne is.

Og hvis man vil have en dessert der passer godt til julen, er denne opskrift rigtig god.

Næste gang kunne jeg godt finde på at tilsætte hakket mørk chokolade og nogle ristede mandelsplitter, det vil give lidt knas til isen. Og så vil det jo passe super som en erstatning for risalamande, hvis man ikke er så meget til det.

Amarena kirsebær is 800-900 g.:

  • 450 ml fløde (rigtig koldt)
  • 400 ml kondenseret mælk (rigtig koldt)
  • 1 tsk vanilje essens
  • 1 glas Amarena Fabbri kirsebær

Pisk fløden til det danner bløde toppe i en røremaskine på medium hastighed eller med en elpisker.
Sæt hastigheden lidt ned og tilsæt den kondenseret mælk. Kom vanilje essens i. (Det at fløden og mælken er rigtig kolde og tilsætningen af vaniljeessens, er med til at der ikke dannes krystaller i isbasen.) Øg hastigheden igen og pisk til fløden er tyk og danner faste toppe.

Nu tager du noget af væsken fra kirsebærrene og rører i ismassen. Tag kirsebærrene op og del evt. i halve. Rør kirsebærrene i ismassen. Nu kommer jeg isen i en fryseegnet beholder. Efter jeg har kommet nogle skefulde is i beholderen, tager jeg noget mere af saften og kommer ud over isen. Kommer mere is ovenpå og kommer igen mere saft. Når sidste lag is og saft er kommet på, tager jeg en smørekniv og laver snirkler rundt i isen. Kommer låg på og sætter isen på frost i minimum 6 timer.

Bagt ziti med squash

Bagt ziti med squash
Bagt ziti med squash

Jeg har lidt af et had-kærligheds-forhold til traditionel bagt ziti. Det er fyldt med ost, det er dekadent og det er lækkert, men det får mig også til at føle mig alt for mæt og tung efter jeg har spist det. (måske nok min egen skyld, da jeg nok spiser for meget😉) Denne “ziti” bagt med squashskiver i stedet for pasta, har al den lækre ost, og gode smag, men næsten ingen af kulhydraterne. Total win-win.

Bagt ziti med squash 6 personer:

  • 5 squash
  • 1 spsk. olivenolie
  • ½ løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 375 g ricotta ost
  • 100 g revet mozzarellaost
  • 1 tsk. tørret oregano
  • ¼ tsk. chili flager, eller efter smag
  • salt og peber
  • 500 g pastasauce
  • 1 håndfuld revet parmesanost
  • Basilikum til pynt

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.

Smør et ildfast fad med olie.

Skær squashen ud i lange skiver, med et mandolinjern eller en kartoffelskræller. De må ikke blive for tykke, da de så ikke er så nemme at rulle, men pas også på de ikke bliver alt for tynde. Jeg sætter mit mandolinjern på 3mm. Sæt strimlerne til side.

I en pande varmer du olien op til middel varme. Så tilsætter du det hakkede løg og steger løget til det er blevet gennemsigtig, 4-5 minutter. Tilsæt de hakkede hvidløg, og steg 1-2 minutter mere.

I en mellemstor skål, røres løg og hvidløg sammen med ricotta og den revne mozzarella. Smag til med tørret oregano, chili flager, salt og peber.

Spred halvdelen af pastasaucen ud i det ildfaste fad.

Læg en squashskive på et skærebræt og kom en skefuld ostefyld på, nede i den smalle ende. Rul nu squashskiven sammen som en roulade.

Placer hver rulle, med spiralsiden opad, i fadet med pastasauce. Gentag med de resterende squashskiver og ostefyldet. (Hvis du har rester af fyld, så hæld det oven på en spiral, der skal have lidt ekstra.)

Hæld den resterende pastasauce jævnt ud over spiralerne. Drys med parmesanost.

Bag fadet i 35-40 minutter til osten er gylden og squashen er mør. Lad fadet afkøle i 10 minutter og pynt med basilikumblade og server.

Claus’ kerneboller

Claus' grovboller
Claus' grovboller

Jeg er glad for boller der bare skal røres sammen med en grydeske, og så stå og passe sig selv til jeg skal bage dem. Sådan nogle er min svoger Claus’ boller.

Disse boller er gode som morgenmads boller, da dejen gøres klar dagen før. De er også gode at have som boller i fryseren. Tag bollen fra frossen og lun den i mikroovnen. Så er de lige så gode som da de blev bagt.

Disse boller er også gode, hvis du står med en masse rester af forskellige kerner. Du kommer bare de kerner i du kan lide. Jeg er vild med kommen i brød, dog kommer jeg ikke mere i en hvad der svarer til 1 tsk., da kommen godt kan være meget gennemtrængende.

Jeg har ikke altid tykmælk i køleskabet, når jeg vil lave disse boller. Jeg har brugt yoghurt og også mælk, og bollerne er blevet fine.

Claus’ kerneboller 10 stk.:

  • 25 g gær
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. sukker
  • 4 dl. vand
  • 3 spsk. olie
  • 2 dl. blandet kerner, (f.eks. solsikke, græskar, hørfrø, sesamfrø, kommen)
  • 1 dl. tykmælk
  • 1 dl. havregryn
  • 8 dl. mel

I en stor skål kommer du gær, salt og sukker sammen og rører rundt, til gæren er blevet flydende.

Tilsæt vand, olie og tykmælk.

Kom derefter kerner og havregryn i blandingen.

Til sidst kommer du melet i. Dejen skal bare røres med en grydeske. Dejen skal ikke være for fast, men fast nok til at skeen kan stå op i dejen uden at vælte.

Sæt låg på skålen og sæt skålen i køleskabet til næste dag.

Sæt ovnen på 250 grader varmluft.

På en bageplade med bagepapir, sættes bollerne i store toppe, med en våd spiseske.

Pensl med vand. Skru ovnen ned på 220 grader varmluft, sæt bollerne i ovnen og bag dem i ca. 15 minutter.

De er færdige, hvis de har en hul lyd, når du banker dem på bunden.

Salat med laks og radiser

Salat med laks og radise
Salat med laks og radiser

Disse salatbåde med laks og syltede radiser er lækre som en appetizer eller som en lille forret. Er også rigtig gode at lave som del af en buffet.

Du kan også vælge at snitte salaten og så lave det som en salat i et fad. Jeg laver gerne disse når jeg skal have gæster, da det er nemt at forberede i forvejen, og så bare anrette når det skal bruges.

Jeg kunne ikke lige finde nogle ad de røde radiser, så de blev udeladt i denne omgang.

Salat med laks og radiser 4 personer:

  • 2 laksestykker uden skind
  • 1 kvart kinaradisse (hvis du har fundet en af de store)
  • 1 gulerod
  • 5 radiser
  • 300 ml vand
  • 2 spsk. lys eddike
  • 1 ½ tsk. salt
  • 1-2 romainesalat eller hjertesalat
  • 2 spsk.Teriyaki sovs
  • Persille

Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.

I et lille fad lægger du laksestykkerne, og smører dem ind i teriyaki sovsen.

Bag i 15-20 minutter. Halvvejs tager du noget af den væde der ligger i bunden af fadet og hælder hen over laksestykkerne.

Del laksen i mindre stykker med en gaffel. Bland det rundt med det saft der ligger i fadet. Lad laksen køle af.

Skræl kinaradisse og gulerod.

Skær alle radiser og gulerod ud i super tynde skiver, gerne på et mandolinjern.

I en lille kasserolle koger du vand, eddike og salt op. Hæld det over grøntsagerne og sæt låg på skålen.

Sæt skålen i køleskabet i minimum 15 minutter, gerne længere.

Del salaten så du har 8 fine salatbåde.

Laksen fordeler du ud på de 8 salatblade. Derefter komme du de syltede radiser og gulerødder ovenpå laksen.

Pynt med persille og server.

Squashsalat med burrata

Squashsalat med burrata
Squashsalat med burrata

Denne salat med grillede squash og burrata, er en dejlige salat at servere som tilbehør. Den er god at bruge til sommerens grillaftener, men er også lækker her om efteråret, som en lidt mere fyldig salat.

Hvis du gerne vil have en skøn salat som forret eller som selvstændig salat, kan jeg klart anbefale denne.

Squashsalat med burrata 4 personer:

  • 3 store squash, skåret i skiver
  • 1-2 romainesalat eller hjertesalat
  • 1 burrata ost
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk chili flager
  • ½ tsk. salt
  • 1 bundt persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olie
  • 1 spsk. mælk
  • 1 dl mayonnaise
  • 2 dl creme fraiche
  • salt og peber
  • basilikum
  • ristet pinjekerner

Start med at forvarme ovnen til 220 grader.

Kom skiverne af squash i en stor skål og bland olivenolie, chili flager og salt godt rundt omkring squashen.

Fordel skiverne på to bageplader med bagepapir og bag dem i 10 minutter. Sæt ovnen på grill og giv dem 5 minutter mere, så de er blevet gyldne.

Kom persille, hvidløg, olie og mælk i en minihakker og kør et par sekunder.
Kom så mayonnaise og creme fraiche i og kør indtil du har en fin lysegrøn dressing.
Smag dressingen til med salt og peber.

Anret salaten på et fad. Kom de grillede squashskiver henover. Bræk burrataen i mindre stykker, og fordel dem over salaten.

Hæld derefter noget af dressingen hen over det hele, og server resten i en skål ved siden af.

Pynt med basilikum og evt. ristet pinjekerner.

Grovboller

Grovboller
Grovboller

Disse boller er dejlige og luftige, og fyldt med sunde ingredienser. Jeg er glad for at bage og boller bliver tit bagt. Passer så godt til en nem morgenmad, eller som en sandwich i madpakken.

Vi spiser ikke så meget brød som vi gjorde engang, og derfor synes jeg det er rarere at bage boller, end et stort brød.

Disse er nemlig også fine at fryse ned, og så bare komme frosne i en varm ovn og så bare lade dem blive lune.

Grovboller 10 stk.:

  • 25 g gær
  • 7 dl lunkent vand
  • 1 spsk. honning
  • 2 tsk. groft salt
  • 2 spsk. olivenolie
  • 200 g havregryn
  • 600-650 g hvedemel
  • 100 g rugmel, speltmel eller en anden grov type mel
  • 1 æg til pensling
  • havregryn til pynt

Kom gær og lunkent vand i en skål. Rør rundt til gæren er opløst.

Tilsæt honning, salt, olivenolie og havregryn. Rør godt rundt. Jeg brugte min røremaskine. 

Tilsæt nu mel og lad din røremaskine køre på højeste hastighed i 5-8 minutter, til dejen slipper kanten. Du kan også ælte dejen i hånden. 

Kom et viskestykke over skålen og lad dejen hæve lunt i 1 time. 

Forvarm ovnen til 250 grader, alm. ovn. Min ovn går kun op til 230 grader, men det optimale vil være 250 grader.

Sæt en bageplade i midten af ovnen. 

Når dejen er hævet, kommer du dejen ud på et meldrysset bord.

Del dejen i lige store stykker, så der er 10 boller. Kom bollerne over på en bageplade beklædt med bagepapir.

Pisk ægget sammen og pensel bollerne med ægget. Drys med havregryn. 

Lad bollerne hæve et lunt sted med et fugtigt viskestykke over i 30 minutter.

Åben nu ovnen og træk bagepapiret forsigtigt over på den varme bageplade, som allerede er i ovnen. 

Skru temperaturen ned til 225 grader. Eller bliv på de 230 grader, hvis din ovn er lige som min.

Bag bollerne til de er gyldne. Der er forskel på ovne, så hold øje med dem. Bag dem omkring 20-30 minutter. 

Køl af og server.

Fajitas med rejer

Fajita med rejer
Fajita med rejer

Nu har jeg som de fleste andre, fået mig en airfryer. En af de ting jeg laver ofte, er disse Fajitas med rejer. Det er fordi jeg i løbet af meget kort tid, kan have aftensmaden klar. Og de smager så godt.

Jeg har også rigtig god til at købe peberfrugter, som så ligger i grøntsagsskuffen og bliver lidt bløde. Og så er denne ret perfekt.

Du kan også sagtens lave denne ret på en pande, hvis du, som en af de få, ikke har en airfryer endnu. 😊

Fajitas med rejer 4 stk.:

  • 450 g rå tigerrejer, uden skal og rengjorte, optøet
  • 3 små peberfrugter, gerne forskellige farver, skåret i strimler
  • 1 løg, skåret i ikke for tykke både
  • 1 spsk. olie
  • 1 spsk. fajita krydderi
  • 4 tortillas
  • 1 avocado
  • Persille eller koriander, hakket

Forvarm airfryer til 190 grader i 5 minutter.

Imens kommer du de strimlede peberfrugter og løg i en skål og blander halvdelen af olien i, sammen med halvdelen af fajita krydderiet. Bland godt.

Kom resten af olien og fajita krydderiet ned i en skål sammen med rejerne. Vend godt rundt.

Kom grøntsagerne i airfryeren og steg i 3 minutter, stadig ved 190 grader.

Når de 3 minutter er gået, flytter du grøntsagerne til den ene side af kurven, og kommer rejerne ned i den anden side.

Steg det hele i 6 minutter mere, men vend grøntsager og rejer halvvejs.

Derefter blandes det hele sammen og er nu klar til at blive serveret.

Varm tortillas efter henvisning på pakken. Kom avocado, evt. som skiver eller lavet til en mos på bunden. Kom derefter fajita blandingen på og pynt med koriander eller persille.

Velbekomme.

Havregrynssmåkager

Havregrynssmåkager
Havregrynssmåkager

Når der skal bages nogle hurtige småkager, er disse havregrynskager rigtig gode.

Fik dem først serveret af min veninde Trine, og det er en af den slags småkager man kan spise rigtig mange af. Så lav endelig en ekstra portion.

Når jeg laver dem, er det den originale opskrift, men disse småkager er faktisk rigtig gode at pifte lidt op.

Du kan f.eks. tilsætte revet appelsinskræl eller citronskræl, finthakket, syltet ingefær, kokosflager, finthakkede nødder, finthakkede tørrede frugter, eller hvad du nu gerne vil have dine havregrynskager til at smage af. Brug din fantasi.

At dyppe den ene side i smeltet chokolade er også lækkert, eller lave en smørcreme og komme havregrynskagerne sammen som sandwich med smørcreme.

Men som helt almindelige havregrynssmåkager er de bare gode, og så er de som sagt meget hurtige lige at bage, når lysten til småkager kommer.

Havregrynssmåkager 18-25 stk.:

  • 75 g smør
  • 100 g havregryn
  • 1 æg
  • 125 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker eller essens
  • 1 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver

Tænd ovnen på 200° C.

Smelt smør i en lille gryde.

Vend havregrynene i det smeltede smør, og lad det trække, mens du laver resten af dejen.

Pisk æg og sukker tykt og skummende med håndmixer.

Tilsæt vaniljesukker/essens, hvedemel og bagepulver, og vend det rundt, til det er blandet godt.

Vend til sidst havregryn og smørret i dejen.

Beklæd en bageplade med bagepapir, og sæt dejen på med en teske. De ser ikke ret store ud, men de skal nok flyde ud. Sæt maks. 9 kager på bagepladen.

Bag havregrynskagerne i 8-10 minutter, til de begynder at blive brune i kanten, de må ikke blive for mørke, da de så godt kan komme til at smage brændt.

Lad dem køle lidt af, så er de nemmer at løsne, inden du kommer dem over på en rist og lader dem køle helt af.

Kom havregrynskagerne i en kagedåse med tætsluttende låg, når de er kølet helt af.

Krydret Diablo tigerrejer tacos

Krydret diablo tigerrejer tacos
Krydret diablo tigerrejer tacos

Nu vi sidder i Mexico og vi ofte hopper på en gang tacos, synes jeg, jeg vil dele denne opskrift på krydret Diablo tigerrejer tacos.

Det er en opskrift jeg har set Danny Trejo, aka Machete, lave og disse tacos er virkelig gode.

Da jeg ikke altid har en dåse chipotle chili i adobosauce stående, har jeg lavet min egen opskrift. Den kan du se her. Ellers har jeg også brugt dette glas med crispy chili, som du kan finde i de fleste asiatiske butikker.

God fornøjelse med at lave disse skønne tacos.

Krydret Diablo tigerrejer tacos 4 personer:

Diablo tigerrejer:

Avocadocreme:

  • 2 medium avocados, udstenet og skrællet
  • 125 g creme fraiche
  • 1 håndfuld friskhakket koriander (kan udelades)
  • 1 lime, saften fra
  • 1 tsk. salt

  • 12 bløde tortillas, små (ikke de sprøde), gerne af majs
  • 1 stor håndfuld snittet kål
  • syltet rødløg
  • limebåde

Forvarm ovnen til 175 grader. Vend hvidløgsfeddene med 2 spsk. af olivenolien på en bageplade med bagepapir. Bag ca. 30 minutter med en omrøring midtvejs, indtil hvidløget er blødt og medium brunt, men ikke for mørkt.

Kom den resterende olie, de ristede hvidløg og olien fra bagepladen, chilierne med de 2 spsk. adobo sauce og hvidløgspulveret i en blender og puré. Mens blenderen kører, dryp langsomt honningen i. Tilsæt limesaft og salt, og purér, indtil det er glat.

Overfør diablosaucen til en stor skål, tilsæt rejerne og bland, indtil rejerne er godt smurt ind i saucen. Stil skålen i køleskabet og mariner rejerne i mindst 10 minutter og op til 1 time.

Imens kan du lave avocadocremen.

Kom avocadoer, creme fraiche, koriander, limesaft og salt i en blender og purér, indtil det er glat. Smag til og tilsæt mere salt eller limesaft, hvis det ønskes. Brug med det samme eller opbevar i en lufttæt beholder i op til 3 dage.

Nu skal du have stegt dine rejer.

Steg dem i en pande, med 1 spsk. neutral olie ved god varme. De skal være let karamelliserede, cirka 3 minutter på hver side.

Varm tortillas efter pakningen og anret derefter dine tacos.

Start med avocadocremen, snittet kål og syltet rødløg. Derefter kommes de krydrede rejer på.

Server sammen med en kold Corona og limebåde.