Brownie

Brownie

Brownie

Jeg har længe gerne ville finde en opskrift på en brownie som er lidt sej i krummen, og jeg synes denne her er rigtig god. Jeg havde noget Hollandsk kakaopulver der var helt sort, (købt hjem til at lave mine egne oreos), som virkelig gav denne brownie noget dybde. Almendeligt usødet kakaopulver virker også rigtig godt.

Da jeg var løbet tør for neutral olie, kom jeg kokosolie i. Det smagte også super dejligt, men kagen får et svagt strejf af kokos. Jeg havde også en rest peanutbutter i knapper jeg har købt i USA, og de var lækre at komme i kagen, så tænker nogle hakkede peanutbuttercups vil være lækre deri.

Denne brownie er meget konfektagtig i krummen og er derfor rigtig god som dessert med en klat vaniljeis.

Brownie 12 stk:

  • 265 g sukker
  • 60ml vand
  • 56.5g mørk chokolade, hakket
  • 100g mel
  • 30g usødet kakaopulver, jeg brugte noget helt sort kakaopulver købt i Holland
  • 45g chokoladeknapper
  • 1/4 tsk bagepulver
  • knivspids salt
  • 2 store æg, let pisket
  • 120ml raspolie eller anden neutral olie
  • 1 tsk vaniljeessens

Forvarm ovnen til 175 grader.
Kom bagepapir i en 20×20 cm ovnfast form og smør den med lidt olie.
I en lille kasserolle blandes sukker, vand og den hakkede chokolade. Varm over lav varme, indtil chokoladen er smeltet. (omkring 3-5 min)
Lad blandingen køle lidt af.
I en stor skål blandes mel, kakaopulver, chokoladeknapper, bagepulver og salt. Kom olie, æg og vaniljeessens i.
Tilsæt den smeltede chokolade og bland det hele sammen. Stop når dejen er samlet, det er meget vigtigt ikke at røre for meget i denne dej.
Kom kagedejen ud i den smurte form og bag i 40 minutter, eller til en tandstikker kommer ud med nogle fugtige krummer på. Hvis den bliver bagt for længe, bliver kagen meget krummende.
Lad kagen køle helt af før den skæres ud i stykker

 

2 comments

  1. ser super lækker ud, men jeg tror du har glemt sukker???
    dbh Sanne

    1. Hej Sanne, ja det kan jeg godt se. Det skal selvfølgelig i, så får lige rettet det. Tusind tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *