Carmelitas (syndige mundfulde)

2014-10-01_10-16-22

Jeg er glad for alt sødt og når jeg er i gang med at tjekke nettet for opskrifter, er det tit kager og desserter jeg falder for. Denne opskrift er fundet på luluthebaker. Jeg kalder dem syndige mundfulde for dette er ikke en sund kage, selvom at man kan prøve at bilde sig selv ind de er sunde på grund af havregrynene. 😉 Dette er næsten en konfektkage. En af mine arbejdskollegaer sagde hun var sikker på at hvis de blev serveret med en kugle vaniljeis, ville det være et match made in heaven.

Carmelitas:

  • 32 stk. flødekarameller (ud pakkede)
  • 120 ml piskefløde
  • 170 g smeltet smør
  • 165 g brun farin
  • 85 g havregryn
  • 128 g mel
  • 1 tsk. natron
  • 170 g mørke chokoladeknapper

Kom flødekarameller og piskefløde i en lille gryde og smelt ved lav varme. Rør indtil det er helt glat. Sæt til side. I en skål blandes smeltet smør, brun farin, mel, havregryn og natron. Tryk halvdelen af dejen ned i bunden af en 20×20 cm ovnfast fad. Bag ved 175 grader i 10 minutter. Fjern fadet fra ovnen og drys chokoladeknapper ud over bunden. Hæld karamelmassen over chokoladeknapperne. Smuldr resten af dejen hen over karamellen. Kom fadet tilbage i ovnen og bag videre i ca. 20 minutter, indtil kanterne er blevet let brune. Køl kagen helt ned før den skæres ud i små firkanter. Opbevar og server ved stuetemperatur.

One comment

  1. Håber du synes de smager lige så godt som jeg gør. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *