Syltet rødkål

Syltet rødkål
Syltet rødkål

Jeg er glad for kål i alle afskygninger. Og der er ikke noget bedre end en gang syltet rødkål til at give lidt knas og smag til dine retter. Brug det som tilbehør til de varme retter, eller i en poke bowl, eller på dit pålæg i madpakken. Mulighederne er mange.

Syltet rødkål:

  • ½ rødkål fint snittet, (ikke alt for stort)
  • 3 dl vand
  • 2 dl sukker
  • 1 dl eddike

Snit rødkålen i fine tynde strimler.

Kom det i en beholder med tætsluttende låg.

Kog vand, sukker og eddike op.

Hæld den kogene lage over rødkålen og sæt låget på.

Lad det stå koldt til dagen efter.

Kom i rene glas med låg, hvis du vil give væk som gave eller lad det blive i beholderen og spis selv.

Holder sig 5-7 dage i køleskabet.

Abrikos- og ingefærbar

Abrikos- og ingefærbar
Abrikos- og ingefærbar

Jeg skulle lave en gavekurv til min nevø, da han havde købt hus sammen med kæresten. Det er ikke altid nemt at finde en god indflyttergave, men en kurv fyldt med hjemmelavede lækkerier er næsten altid et hit.

Disse abrikos- og ingefærbarer er skønne og en sund måde lige at stille den lille sult. Selvom man tænker det er meget stødt ingefær, så skal du ikke blive nervøs og tro det bliver for gennemtrængende. Jeg synes ikke at ingefæren blev alt for kraftig.

Abrikos- og ingefærbar 10-12 stk.:

  • 200 g tørrede abrikoser plus lidt ekstra til pynt
  • 4 spsk. ahornsirup
  • 100 g kokosolie
  • 200 g havregryn
  • 2 spsk. stødt ingefær
  • 100 g mandler
  • 100 g hasselnødder
  • 80 g mørk chokolade

Kom abrikoser i en skål (på nær dem der skal bruges til pynt), og hæld kogene vand hen over dem. Lad dem stå og trække i 5 minutter (det vil gøre dem nemmere at blende ud), hæld vandet fra og kom dem i en foodprocessor, sammen med ahornsiruppen og kokosolien. Blend indtil det er en ensartet masse.

Så kommer du havregryn og stødt ingefær i foodprocessoren. Blend på puls en 5 -6 gange. Indtil det er næsten blandet helt i.

Kom blandingen over i en skål og kom derefter grofthakket mandler og hasselnødder i. Rør det hele godt sammen, til det er godt blandet sammen.

Gør en lille fad klar med bagepapir og hæld blandingen derover. Pres massen sammen med en ske og glat overfladen ud. Pres de abrikoser du har gemt til pynt ned i massen. Og glat overfladen ud igen.

Kom fadet i køleskabet og lad det stå i mindst 2 timer, før du skærer barerne ud.

Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen. Når chokoladen er klar, tager du fadet ud af køleskabet og skærer massen ud i passende stykker.

Dyp den ene ende af baren i chokolade og læg dem på et stykke bagepapir. Jeg havde lidt chokolade i overskud, som jeg brugte til at pynte barerne lidt mere med. Man kan jo ikke få for meget chokolade.

Når chokoladen er stivnet, opbevarer du barerne i en lufttæt beholder, hvor de sagtens kan holde sig i op til 1 uge.

Cremet tomatsauce med gnocchi

Cremet tomatsauce med gnocchi
Cremet tomatsauce med gnocchi

Som I sikkert allerede har opdaget, er jeg meget glad for at bruge gnocchi.

Denne opskrift er en dejlig nem ret, som er skøn på en hverdagsaften, hvor det skal gå hurtigt.

Burrata ost er en mere cremet mozzarella og den skal du nok lede efter i et velassorteret supermarked.

Den er ikke blevet så populær endnu at den kan fås i alle supermarkeder.

Men det er en fantastisk ost, så det er jeg sikke på den nok komme i fremtiden.

Prøv denne skønne kødfrie ret, næste gang du ikke har for meget tid, til at stå i køkkenet.

Cremet tomatsauce med gnocchi 4 personer:

  • 2 spsk. olivenolie
  • 8 fed hvidløg
  • 800 – 900 g cherrytomater
  • ½ tsk. chili flager
  • ½ tsk. tørret oregano
  • ½ tsk. tørret timian
  • ½ tsk. paprika
  • 1 tsk. salt
  • 120 ml fløde
  • ½ tsk. groft sort peber
  • 800 g gnocchi
  • 1-2 burrata oste
  • frisk basilikum

Varm olien i en stor pande over svag varme.

Tilsæt de hele pillede fed hvidløg og steg dem indtil de begynder at dufte.

Skru varmen op på middel varme og tilsæt cherrytomater, chili flager, krydderier og salt.

Lad det småkoge, mens du rører i det med mellemrum, indtil mindst halvdelen af tomaterne er kogt ud. Det tager ca. ti minutter. Rør fløde og peber i retten, og skru ned så retten kun lige simre.

I mellem tiden koger du gnocchien som anvist på pakken. Gem 100 ml af pastavandet. Kom de kogte gnocchi og vandet ned i panden til tomaterne, og rør i retten indtil saucen er tyknet. Det tager ca. 2 minutter.

Bræk burrataen i stykker og fordel den oven på retten, og pynt med friske basilikumblade.

Server sammen med noget godt brød.

Bagt havregrød med græskar

https://www.bilkatogo.dk/produkt/American-Gr%C3%A6skarpur%C3%A9/85422/
https://www.bilkatogo.dk/produkt/American-Gr%C3%A6skarpur%C3%A9/85422/

Jeg skulle lave en brunch til nogle venner og tænkte en bagt havregrød ville være lækkert til en brunch.

Nu vi er gået ind i efteråret, ville jeg lave en med græskar og de varme krydderier der passer så godt til græskar. Denne grød er virkelig lækker og så er den nem at lave. Mine venner var meget begejstret for havregrøden og det var jeg også.

Jeg har en masse dåser græskarpuré stående i mit skab, da jeg elsker at lave retter med græskar. Dåserne kan du købe i Bilka, men jeg var så heldig at finde dem billigere, da jeg var i Citti Tyskland.

Hvis du ikke vil bruge penge på at købe græskarpuré, så kan du lave den selv. Du bager græskar uden skal, til det er helt mørt og så blender du det til en glat masse. Så er det klar til at bruge. Kan holde sig i en lufttæt beholder i 3-4 dage, eller frys den ned

Bagt havregrød med græskar 6 personer:

  • 1 ds græskarpuré (ca. 400 g)
  • 200 g havregryn
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • ½ tsk. stødt nelliker
  • ¼ tsk. salt
  • 230 ml mælk
  • 2 æg
  • 2 spsk. honning eller sirup
  • 2 spsk. kokosolie eller smør
  • 2 tsk. vaniljeessens
  • 100 gram ristede, hakkede pekannødder

Forvarm ovnen til 175 grader.

I en skål kommes alle ingredienserne i og blandes med et piskeris.

Hæld blandingen ned i et smurt ovnfast fad. Bag i ovnen i 30-35 minutter.

Lad grøden køle lidt ned og server med en klat græsk yoghurt og evt. lidt æblegrød.

Hurtige havregrynspandekager med pære

Sunde havregrynspandekager med pære
Sunde havregrynspandekager med pære

Da jeg havde fået en hel stak pærer, og ikke helt kunne nå at spise dem, tænkte jeg over hvad de kunne bruges til. Jeg er ret glad for pandekager, især de hurtige amerikanske af slagsen, og da jeg faldt over denne super hurtige opskrift på sunde havregrynspandekager med pærer, så besluttede jeg mig for, at den skulle prøves af.

Pærer er virkelig sunde og fuld af fibre. Der er mange sundhedsmæssige grunde til at spise pærer, hvilket I kan læse om på denne engelske side.

Jeg kan sige at det ikke bliver sidste gang jeg blender mig en hurtig omgang pandekagedej med pære. Sunde men føles stadig så syndige.

Prøv dem næste gang du har lidt pærer i overskud eller du bare gerne vil forkæle dig selv med nogle sunde pandekager.

Sunde havregrynspandekager med pære 12 stk.:

  • 2 pærer
  • 2 æg
  • 1 spsk. Honning
  • 2 spsk. Skyr naturel
  • 80 g havregryn
  • 2 tsk. Kanel
  • 1 tsk. Natron
  • Kokosolie eller smør til stegning

Kom alle ingredienserne i en skål og brug en håndblender, eller brug en almindelig blender til at lave en dej.

Det kan tage lidt ekstra tid med en håndblender at få dejen glat, men jeg kan godt lide ideen om at det så allerede er i skålen, og der går ikke dej tabt i blenderen.

Kom olie eller smør på en slip let pande og kom klatter af dej på størrelse med en håndflade, på panden.

Steg pandekagerne ved middelvarme 2-3 minutter, til kanterne ser færdige ud, og vend dem så. Pas på med ikke at have får meget varme på panden, da pandekagerne godt kan blive for brune.

Server dem varme med sirup eller hvad du kunne ønske af toppings.

Pasta med linser

Pasta med linser
Pasta med linser

Jeg har simpelthen fået købt mig en masse linser. Både røde og grønne og de har nu stået i mit skab i lang tid.

Så nu skulle det være, jeg måtte finde opskrifter med linser, så de kunne blive brugt.

Denne opskrift er fra Arla og den er nem og hurtig at gå til og så smager den virkelig skønt.

Du kan sagtens bruge almindelig hakkede tomater, men hvis du kan få fat i dåserne med cherrytomater, så synes jeg du skal bruge dem. Smagen er mere intens. Jeg købte mine i Kvickly, så tænker de store supermarkeder har dem.

Pasta med linser 4 personer:

  • 1 spsk. olie
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 75 g tørrede røde linser
  • 2 dåser cherrytomater
  • 1 dl grofthakkede basilikumblade
  • 1 ½ spsk. honning
  • 1 tsk. groft salt
  • peber
  • 300 g tørret pasta
  • revet parmesan ost
  • Friske basilikumblade til pynt

Varm olien i en sauterpande. Svits løg og hvidløg 3-4 min. ved jævn varme.

Tilsæt linser, tomater, basilikum, honning, salt og peber. Kog saucen ved svag varme og under låg i ca. 20 min. – eller til linserne er møre.

Kog imens pastaen efter anvisning på emballagen.
Tag 2 dl pastavand fra og kom den i tomatsaucen. Afdryp pastaen i et dørslag.
Vend den kogte pasta i tomatsaucen og smag til.

Riv frisk parmesan ost over pastaretten. Pynt med basilikum og server.

Bagt havregrød med skovbær og hvid chokolade

Bagt havregrød
Bagt havregrød

Jeg møder frygtelig tidligt på arbejde og derfor skal min morgenmad ikke tage for lang tid. Vil jo gerne sove så længe som muligt. Derfor er en bagt havregrød en super morgenmad for mig. Laver en portion søndag, og så har jeg til hele ugen. Sætter bare et stykke i mikroovnen, giver den 1 min, og så er morgenmaden klar.

Det gode ved denne morgenmad er, at den sørger for jeg er mæt længe, hvilket er skønt når man ikke altid ved hvornår man kommer til frokokst.

Jeg havde en rest hvid chokolade fra noget bagning, som jeg så kom i. Det var helt sikkert med til at gøre morgenmaden mere til en slags kage, men du kan jo undlade det, hvis du vil have en sundere udgave. Men nogle gange skal man bare huske at nyde livet og spise chokolade om morgenen. 😀

Bagt havregrød med skovbær og hvid chokolade 4-6 personer:

  • 250 g havregryn
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. natron
  • ½ tsk. salt
  • 700 ml mælk
  • 1 tsk. vaniljeessens
  • 2 spsk. Kokosolie eller smør, smeltet
  • 1 æg, sammenpisket
  • 100 g sirup, lys eller mørk (honning kan også bruges)
  • 1 ps. Skovbær, frosne
  • 100 g hakket hvid chokolade

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Havregryn, kanel, natron og salt.

I en anden skål blandes de våde ingredienser. Mælk, vaniljeessens, æg, sirup og kokosolie.

Bland de tørre ingredienser sammen med de våde og kom posen med skovbær og den hakkede hvide chokolade i.

Fordel det i et smurt ovnfast fad. Bag i 35-40 minutter til overfladen er gylden og grøden føles fast, når du trykker let ned på den.

Fjern grøden fra ovnen og lad den køle lidt ned, før du servere den.

Server den som den er eller kom en klat skyr på toppen, eller lidt sirup og friske bær.

Grøden kan opbevares i køleskabet i 4-5 dage eller fryses ned i op til 2 måneder. Så skal du bare genvarme den i ovnen eller mikroovnen.

Bagt havregrød1
Bagt havregrød2

Rispapirs samosas

Grønsags samosas
Grønsags samosas

Denne opskrift fandt jeg da jeg søgte efter opskrifter med rispapir. Jeg køber gerne rispapir til at lave friske forårsruller, men ender altid med at have en del stående, som jeg ikke får brugt.

Denne opskrift er en sjov og god måde at bruge rispapir på. Disse samosas er gode til en tapas eller som en snack til en øl på terrassen

Rispapirs samosas 8 stk.:

  • 2 spsk. sesamolie, delt i 2
  • 3-4 skrællet kartofler i små tern
  • 1 løg, i fine tern
  • 1 rød peber, finthakket
  • 1-2 fed hvidløg, presset
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. gurkemeje
  • ½ tsk. havsalt
  • 1 håndfuld persille, hakket
  • 100 g små ærter
  • 4 rispapir
  • sød chilisovs til at dyppe i.

Forvarm ovnen på 200 grader og klargør en bradepande med bagepapir.

Varm 1 spsk. af sesamolien i en pande ved middel varme. Kom kartofler, løg og peberfrugt på panden og steg i 5 minutter. Kom hvidløg, spidskommen, gurkemeje og salt i, og steg yderligere 5 minutter.

Sluk for varmen og kom ærter og persille i og lad det stå og køle af i 5 minutter.

Klip rispapiret over på midten, så du får 8 halvmåner. Fyld en stor skål med varm vand og dyp et stykke rispapir ned i det i 20 sekunder. Ryst overskydende vand af, og læg det på et skærebræt og fyld 1 stor spsk. grøntsagsfyld på midten. Fold den ene side henover og derefter den anden side, så der dannes en trekant.

Kom den hen på bagepapiret. Fortæt med resten af rispapiret g fyldet, til der ikke er mere tilbage.

Pensl forsigtigt samosaerne med resten af sesamolien og kom dem i den forvarmede ovn og bag i 20 minutter. Lad samosaerne køle af i 10 minutter og server dem lune sammen med lidt sød chilisovs.

Køleskabsgrød

Køleskabsgrød
Køleskabsgrød

Denne morgenmad er blevet et hit alle steder. Mulighederne er nemlig mange, med hvilke smage man kan lide at komme i sin køleskabsgrød.

Jeg er glad for blåbær og peanutbutter, så denne opskrift blev den jeg prøvede af først.

Jeg har dog siden skiftet de friske blåbær ud med en pose med frosne bær, f.eks. skovbær, blåbær og hindbær. Når jeg kommer sådan en pose i, så lader jeg den tø op, og kommer bær og saft i grøden.

For at grøden ikke skal blive for lind, kommer jeg kun 200 ml af mælk i. Så mulighederne er mange.

Dette er en nem morgenmad der giver en god mæthed længe. Prøv den af og kun fantasien sætter grænser for hvad du kan bruge af smage.

Køleskabsgrød 2 portioner:

  • 170 g græsk yoghurt eller skyr naturel
  • 250 ml mandelmælk eller anden slags mælk
  • 100 g havregryn
  • 1 spsk. chiafrø
  • friske blåbær
  • blåbærsyltetøj
  • peanutbutter

Kom yoghurt og mælk sammen og pisk med et piskeris.

Tilsæt havregryn og chiafrø.

Rør det rund, sammen med friske blåbær.

Sæt låg på skålen og stil det på køl til næste dag.

Portionen giver 2 omgange. Tag noget af grøde og kom derefter lidt blåbærsyltetøj og et par klatter peanutbutter ovenpå. Slut af med endnu el lag grød. Pynt med friske blåbær.