Kylling i cremet artiskoksauce

Kylling i cremet artiskoksauce

Kylling i cremet artiskoksauce

I denne juletid hvor man får så mange lækre retter, er det rart med en ret der ikke er alt for fed, men hvor man ikke går på kompromis med smagen.

Denne kyllingeret med artiskokker får sin cremet hed fra kokoscremen. Du bruger bare den faste del i en normal dåse, men man kan nu købe kokoscreme som er uden den vandede del og det gør det lidt nemmere, og du behøver ikke smide noget ud.

Retten laves med kyllingebryster, men da jeg havde nogle kyllingeoverlår i fryseren, brugte jeg dem. Er generelt meget glad for kyllingelår, da jeg synes der er mere smag i kødet.

Jeg tror også at oliven i sovsen vil smage rigtig godt, men det er jo en smagssag. Hvis du er vild med oliven lige som mig, så prøv at tilsætte lidt grønne oliven (uden sten).

Denne kyllingeret er god som hverdagsmad eller server den næste gang du har gæster.

Kylling i cremet artiskoksauce 4 personer:

  • 2-3 spsk. olie
  • 4 kyllingebryster eller 8 kyllingelår.
  • 2 tsk. tørret basilikum
  • 2 tsk. Salt
  • 1/4 tsk. peber
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 420 gram passata
  • 400 gram artiskokhjerter, skåret i både
  • 120 gram kokosmælk, den faste del i en dåse
  • Frisk bredbladet persille til pynt

Forvarm ovnen til 175 grader.

Krydr kyllingelår eller kyllingebryster med basilikum, salt og peber og brun dem i lidt olien på stegepanden.
Kom kyllingen i et ovnfast fad.

På den tomme pande kommes lidt mere olie og ved middelvarme steges de hakkede hvidløg, mens der røres hele tiden, indtil de dufter, ca. 1 minut.
Kom de resterende ingredienser i panden og rør godt rundt for at kokoscremen bliver blandet godt ind i sovsen.

Smag sovsen til med resten af krydderierne.

Hæld sovsen henover kyllingen og sæt fadet i ovnen i 30 minutter.
Kyllingen skal have en kernetemperatur på 75 grader, når de er færdige.

Pynt med persille og server sammen med ris.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *