Lakrids-citronmousse med hindbær

2014-10-04 21.58.23

Jeg ved ikke noget bedre en at slutte en god middag af med en skøn dessert. Lige nu er lakrids hot i næsten alt muligt, så derfor skulle jeg prøve denne opskrift. Havde set den i et Feminablad, men tillod mig at lave lidt om på den. Hold da op det er en god dessert. Nem og så velsmagene. Bliver et hit ved middagsbordene kan jeg godt love jer. Den kan selvfølgelig serveres i en stor skål, men jeg elsker når man får sin egen lille (eller store) portion, der ikke skal deles med nogen, 😉

Lakrids-citronmousse med hindbær 4 – 6 personer:

  • 1 stang polynesisk vanilje
  • 100 g sukker
  • 3 æggeblommer
  • 1 æg
  • 2 spsk lakridspulver
  • revet skal af 1 økologisk citron
  • Saften fra 1/2 citron
  • 2 blade husblas
  • ½ l piskefløde
  • hindbær
  • Lidt citronstrimler til pynt

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland vaniljekorn, sukker, æggeblommer, æg, lakridspulver og citronskal og pisk det luftigt, gerne med en elpisker og over ca. 10 minutter ved ¾ hastighed, så æggemassen bliver hvid, luftig og sej.
Opblød husblassen i koldt vand ifølge anvisningen på pakken. Knug det overskydende vand af og smelt forsigtigt husblassen i en gryde med citronsaften ved svag varme. Hæld husblassen i æggemassen i en tynd stråle, mens elpiskeren kører.
Pisk fløden let til skum. Tjek, at æggemassen ikke er for varm, og vend herefter flødeskummen i æggemassen (er den for varm, skiller fløden).
Lad moussen sætte sig i køleskabet mindst et par timer.  Anret med en masse friske hindbær, citronskal og riv evt. lidt lakrids over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *