Majssalat og blomkåls-tzatziki

  • Majssalat

Da vi skulle have nogle venner på besøg til grill her i weekenden, havde jeg lyst til at prøve lidt andet tilbehør, end den traditionelle kartoffelsalat. Opskrifterne er nogle jeg har fundet i Claus Mayers Salatværksted, og de kan varmt anbefales.

Majssalat 4 personer:

  • 4 majskolber
  • havsalt
  • 2 spsk. sukker
  • 1 hoved hjertesalat
  • 1 håndfuld egebladssalat (jeg brugte dog en babysalatblanding)
  • 2 håndfulde plukket dild

Citrontykmælk:

  • 1/2 dl tykmælk
  • 1/2 dl citronaft
  • 1 spsk. rapsolie
  • havsalt
  • friskkværnet peber
  • rørsukker

Desuden:

  • 2 håndfulde popcorn, friskpoppede fra gryden eller microovnen

Bring 4 liter letsaltet vand i kog, og tilsæt 2 spsk. sukker. Pil de yderste blade af majskolberne, og kog dem I 12-15 minutter. Tag dem op og lad dem køle så meget af, at du kan skære majskernerne af. Stil majskolben på hæjkant, og skær ned langs kolben med en skarp kniv hele vejen rundt, så kernerne frigøres.

Skyl salaterne i koldt vand, pluk dem i stykker, og slyng dem tørre i en salatslyngr eller et viskestykke. Skyl også dilden, og dup den tør i et viskestykke.

Rør tykmælk, citronsaft og rapsolie sammen, smag til med salt og peber, og justér med lidt sukker.

Vend majs, salater, plukket dild og citrontykmælk sammen, og drys salaten med de sprøde popcorn.

Tzatziki 6 personer:

  • 1 blomkålshoved
  • havsalt
  • 1/2 bundt purløg
  • 2 1/2 dl drænet yoghurt eller græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • friskkværnet sort peber

Topping:

  • 50 g græskarkerner
  • havsalt

Fjern blade, skyl blomkålen grundigt, og del den i fine buketter. Blanchér buketterne i kogene vand med salt i max 30 sekunder, og køl hurtigt ned i koldt vand. Dræn buketterne grundigt i et dørslag. Skær purløget så fint som muligt, og hak også hvidløget fint. Kom halvdelen af purløget ned i den drænede yoghurt sammen med hvidløg og olivenolie, og rør det godt sammen. Vend blomkålsbuketterne med dressingen, og smag til med salt og peber. Rist græskarkernerne på en tør pande, og giv dem et drys havsalt. Anret tzatzikien i en smuk skål, og top gavmildt med græskarkerner og resten af purløget.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *