Red velvet påske cupcakes

Redvelvet

Da det er påske, er det også muligheden for at lave påskekager. Jeg faldt for denne opskrift på Redvelvet cupcakes og så pyntede jeg dem så de passede til påsken. Denne opskrift er nem at gå til og så er de luftige og fugtige, også efter nogle dage. Opskriften er fundet på en amerikansk hjemmeside og jeg tror de har noget frugtfarve der er noget virkelig kras noget, for da jeg tilsatte det frugtfarve jeg har købt i Danmark, farvede det næsten ikke.

Jeg har dog købt en masse pastafarver fra Wilton og de gav en masse farve. Er også det jeg har brugt til at farve frosting med. Æggene jeg har kommet på toppen er chokoladeæg med marcipan, købt i Netto. Jeg ved med sikkerhed disse cupcakes skal bages igen, da de er de bedste og saftigste af slagsen, jeg har prøvet.

Red velvet cupcakes 24 stk:

  • 300 g sukker
  • 1 tsk. natron
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 1 tsk. salt
  • 2 store æg
  • 300 ml olie
  • 250 ml kærnemælk
  • 2 spsk. rød frugtfarve. (jeg brugte også rød pastafarve fra Wilton)
  • 1 tsk vanilje ekstrakt
  • 1 tsk. hvidvins eddike
  • 300 g flødeost naturel (stuetemperatur)
  • 100 g smør (stuetemperatur)
  • 500 g flormelis
  • 4 tsk. vanilje ekstrakt
  • Farve fra Wilton og div. pynt

Forvarm ovnen til 175 grader. Kom papirsforme i en muffinsform. I en mellemstor skål kommes mel, sukker, natron, kakaopulver og salt.
Bland det sammen. I en anden skål kommes æg, olie, kærnemælk, rød frugtfarve, (og farvepasta fra wilton), vanilje og eddike.
Pisk det på medium hastighed indtil det er godt blandet. Tilsæt de tørre ingredienser ved lav hastighed, og pisk i ca. 2 minutter.

Kom dejen i formene, fyldes 2/3 dele op. Bages i ovnen i 18 minutter eller til en tandstikker, kommer ud ren, når den bliver stukket ned i midten af kagen.

Lad dem køle af i muffinsformen 5-10 minutter, før de bliver sat på en rist for at køle helt af, inden de pyntes med frosting.

For at lave frosting, piskes flødeost, smør, flormelis og vanilje sammen. Tilsæt evt. farve. Kommes i en sprøjtepose med den tip man ønsker. Dekorere.

 

 

2 comments

  1. Det ser da helt fantastisk ud! Lækkert!

    http://cphlitt08.dk

    1. Tak for det. De er også rigtig gode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *