Rocky Road

Rocky Road
Rocky Road

Rocky Road er et lækkert stykke chokolade der er fyldt med gode sager.
Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan komme i.

Jeg synes dog marshmallow hører sig til, de er også med til at give slikket lidt mere lethed.

Jeg har brugt lys chokolade, men mørk er også rigtig god at bruge. Mørk chokolade giver slikket mere balance op mod alt det søde der er i en Rocky Road.

Det er lidt svært at sige hvor meget du skal bruge af diverse fyld, da det er helt op til dig hvor meget fyld du vil have i. Og husk kom det i du er mest vild med.

Rocky Road:

  • 300 g chokolade
  • mandler
  • små marshmallows
  • rosiner
  • Maltesers 

Smelt chokoladen over et vandbad eller i microovnen. Temperaturen må ikke overstige 30 grader for mælkechokolade og 31 grader for mørk chokolade.

Hav alle de lækkerier du vil have i din Rocky Road klar og bland det hele i chokoladen.

Kom det i et fad beklædt med bagepapir og pynt evt. med flere marshmallows og lidt krymmel.

Sæt chokoladen koldt og når det er stivnet, skær det ud i små stykker.

God fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *