Kylling i cremet soltørret tomatsovs

kyllingefad2

Jeg kan godt lide mad der smager af noget, og det gør denne kyllingeret. De soltørrede tomater og chorizopølsen giver en dejlig fyldig smag. Denne ret er rigtig god til gæster da den kan laves i forvejen, og så sættes på køl indtil den skal i ovnen. Jeg valgte at servere bulgur og mit grønsagsfad med ost til, og det var en rigtig god kombi.

Kylling i cremet sovs med soltørrede tomater til 6 personer:

  • 8 store fed hvidløg, hakket
  • 2 glas soltørrede tomater i olie, tern
  • salt
  • 2 spsk olivenolie (enten fra glas med soltørrede tomater, eller bare bruge olivenolie)
  • paprika (bare en lille smule)
  • 6 store kyllingebryster, halveret vandret (hvis kyllingebrysterne ikke er ret store, skal de ikke halveres, og der skal bruges 12)
  • ½ chorizo pølse i tern
  • ½ l piskefløde
  • ½ l sødmælk
  • 200 gram revet mozzarella ost
  • salt og peber, efter smag
  • 2 tsk basilikum (hvis du bruger tør basilikum), hvis du bruger frisk basilikum, skal du tilføje mere, plus lidt til pynt
  • 1/4 tsk chili flager (mindst, tilføj mere efter smag)
  • 2 pk. bacon i strimler, skåret  i tern og stegt sprøde

Bemærk: hvis du bruger soltørrede tomater i olie (i glas), skal du sørge for at dræne de soltørrede tomater fra olien, før du bruger dem. Reserver 2 spsk af denne olie til sautering som beskrevet nedenfor:

I en stor gryde, på medium varme, sauter chorizo pølse i tern. Kom et par spsk olie fra tomaterne ved. Tilsæt hvidløg og soltørrede tomater (drænet for olie og skåret i tern)og steg med  i et par minutter, indtil hvidløget er duftende.

Krydr kyllingebrysterne (halveret horisontalt, hvis de er meget store) med salt, peber og paprika.

Fjern pølse, soltørrede tomater og hvidløg fra panden, efterlade olien, og tilsæt kyllingebrysterne, og steg dem ved medium varme i cirka 5 minutter på hver side. De behøver ikke gennemsteges, da de skal have ½ time i ovnen.
Fjern kyllingen fra stegepanden, og læg dem op i et ildfast fad.

Tilsæt piskefløde til panden og lad det koge op.

Kom den revne mozzarella ost i under konstant omrøring, indtil osten er smeltet, skru straks ned så det kun simre. Tilsæt mælken gradvist, mens der bliver rørt i sovsen, til den er pæn og glat. Lad det småkoge. Kom pølse, soltørrede tomater og hvidløgen tilbage i sovsen. Smag til med basilikum og chili flager, salt og peber.

Hæld sovsen over kyllingebrysterne og sæt det i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 30 min.

Mens kyllingen er i ovnen, steger du bacon sprødt på en pande.

Ved servering pynter du med den sprøde bacon og frisk basillikum.

Server gerne ris til.

8 comments

  1. Martin Michaelsen

    En dejlig smagfuld ret der klart kan anbefales.

    1. Mange tak. Glad for at høre du kunne lide den.

  2. Smager fantastisk – mums

    1. Hej Claus. Det er jeg glad for at høre.

  3. Hvor længe skal retten i ovnen

    1. Hej Karin. Retten skal have ½ time i ovnen.

  4. Pølserne hvad smager de af? Har aldrig smagt sådan nogle? Er mest til kyllinge pølser.

    1. Hej Anna-sofie. Chorizo pølse er en tør spansk krydret pølse. Den smager af paprika og er lidt stærk, den er med til at krydre retten. Den er lavet på svinekød.
      Hvis du ikke har lyst til at bruge den, så tilsæt lidt flere krydderier og gerne lidt paprika. Så tror jeg retten nok skal blive god.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *