Rødvinsmørbrad

IMG_0294

Dette er en sikker succes når jeg får gæster. Har ikke serveret denne ret for nogen endnu som ikke kunne lide den. Og som det store plus, så er det en ret der er nem at lave, og det er altid dejligt når man får gæster. Er jo hyggeligere at bruge tiden sammen med dem.

Rødvinsmørbrad 2-3 personer.:

  • 1 stor svinemørbrad.
  • 1 bk friske champignon.
  • 1 bk bacon i tern.
  • 1⁄2 flaske rødvin.
  • 1 Citron.
  • 1⁄2 L. fløde.
  • Salt & Peber.
  • Lidt kulør

Afpuds mørbraden. Bacon kommes i en pæn stor gryde, brunes og tages op. Champignonen

skæres i tern, brunes i fedtet fra baconen og tages op. Mørbraden krydres med salt og peber og brunes i gryden. Skru ned for varmen og hæld vin over mørbraden til den næsten er dækket. Lad

mørbraden småsimre i ca. 20 min. Vend et par gange. Tag mørbraden op og pak den ind i

stanniol. Hvis der er meget rødvin tilbage i gryden kan I koge den lidt ind før der tilsættes fløde. I gryden puttes bacon, champignon, fløde og lidt reven citronskal. Lad sovsen koge

op i 5 min. Jævn evt. med lidt maizena og smag til med citronsaft, salt og peber. Skær mørbraden ud i skiver og server med kartofler/ris og en god salat.

Jeg valgte at hælde sovsen over mørbraden (der var skåret i skiver) inden serveringen.

2 comments

  1. er retten god til frysning
    mvh christina

    1. Hej Christina. Ja, du kan sagtens fryse retten og så bare varme den i en gryde eller komme i et ildfast fad og varme retten i ovnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *