Turen går til Asien

2016-08-24 13.26.13-2

Min mand og jeg har brugt de sidste 3 år på at planlægge en rejse til Asien. Det indebar at vi solgte vores hus, stort set det der var inde i det og afleverede vores skønne kat Lulu til min bror, hvilket klart var det hårdeste, samt at sige farvel til familie og venner.
Det har krævet en masse energi og tid at få styr på det hele, men nu er vi endelig kommet afsted. Vores rejse kommer til at vare et år, hvor vi vil besøge nogle af de flotte og spændende lande i Asien. Vores første stop er Thailand, hvor de første 2 måneder kommer til at foregå. Ellers ser vores rejseplan tom ud. Det bliver hvad der lige kommer til at passe og hvad vi lige har lyst til. Dog skal vi mødes med et par venner på Bali til jul.

Dette er selvfølgelig også grunden til at der på det sidste ikke er kommet så mange oplæg på bloggen, men jeg lover jer der nok skal ske noget, mens vi er ude at rejse. For det første har jeg mange opskrifter jeg ikke har haft tid til at skrive ind, og hvis jeg kender mig selv, skal jeg nok komme i gang at lave mad hernede med de lokalt indkøbte markedsvarer m.m.

Så håber I stadig har lyst til at følge min blog og I kan følge med i vores rejse på Travelingdanes.com.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *