Æggeruller

Æggeruller
Æggeruller

Jeg ville gerne gøre madpakken nem, men stadig lækker og mættende.

Disse æggeruller smager lækkert lune til en brunch eller frokost, men de er lige så gode kolde i madpakken.

Det gode er at de kan holde sig 3-4 dage i køleskabet, så det gør madpakken nem de næste par dage. De er også skønne at tage med på tur, da de er nemme at spise på farten.

Æggeruller 6 stk.:

  • 6 æg
  • 1 spsk. tørret persille
  • 1 tsk. tørret hvidløg
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. sort peber
  • olie, til stegning
  • 6 små tortilla wraps
  • 85 gram oliven i skiver
  • 100 gram champignon i skiver
  • 1 glas soltørret tomat tapenade

Kom æg, persille, hvidløg, salt og peber i en skål og pisk det hele godt sammen.

Del tortilla wraps fra hinanden og smør 1 tsk. tapenade ud på hver.

Kom olie på en pande ved middelvarme og kom 3 spsk. æggemasse på panden. Læg derefter skiver af champignon og oliven ovenpå æggemassen i panden. Kom hurtigt tortilla wrappen ned ovenpå æggemassen, med tomatsiden nedad. Det er så den stadig våde masse kan klistre fast i wrappen.

Med en paletkniv presser du wrappen ned i æggemassen for at få den fordelt, ud under hele wrappen.

Lad den stege 1 minut og vend wrappen om på panden, og giv den ½ – 1 minut mere på den side.

Kom wrappen over på en pande, og når den er kølet nok ned til at du kan røre ved den, så ruller du den sammen som en roulade.

Gør det samme med resten af tortillaerne, til du ikke har mere æggemasse.

Server som en lækker morgenmad, eller let frokost. De er supergode at have i køleskabet og tage med til din frokost. Smager også skønt kolde.

2 comments

  1. Elsker denne opskrift! Lækre æggeruller som mellemmåltid eller hurtig snack. Jeg fik besøg af veninder og fulgte denne opskrift – de elskede det. Det tager ingen tid at tilberede æggerullerne og de smager virkelig godt. Det er et godt alternativ til tortilla. Jeg vil prøve med lidt flere krydderier næste gang.

    1. Dejligt du kan lide dem. Ja, du kan prøve dig frem med med flere krydderier og grøntsager, har selv været i gang med at lave dem igen med andre ingredienser. De er meget alsidige. God fornøjelse med næste omgang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *