Bagt havregrød med græskar

https://www.bilkatogo.dk/produkt/American-Gr%C3%A6skarpur%C3%A9/85422/
https://www.bilkatogo.dk/produkt/American-Gr%C3%A6skarpur%C3%A9/85422/

Jeg skulle lave en brunch til nogle venner og tænkte en bagt havregrød ville være lækkert til en brunch.

Nu vi er gået ind i efteråret, ville jeg lave en med græskar og de varme krydderier der passer så godt til græskar. Denne grød er virkelig lækker og så er den nem at lave. Mine venner var meget begejstret for havregrøden og det var jeg også.

Jeg har en masse dåser græskarpuré stående i mit skab, da jeg elsker at lave retter med græskar. Dåserne kan du købe i Bilka, men jeg var så heldig at finde dem billigere, da jeg var i Citti Tyskland.

Hvis du ikke vil bruge penge på at købe græskarpuré, så kan du lave den selv. Du bager græskar uden skal, til det er helt mørt og så blender du det til en glat masse. Så er det klar til at bruge. Kan holde sig i en lufttæt beholder i 3-4 dage, eller frys den ned

Bagt havregrød med græskar 6 personer:

  • 1 ds græskarpuré (ca. 400 g)
  • 200 g havregryn
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • ½ tsk. stødt nelliker
  • ¼ tsk. salt
  • 230 ml mælk
  • 2 æg
  • 2 spsk. honning eller sirup
  • 2 spsk. kokosolie eller smør
  • 2 tsk. vaniljeessens
  • 100 gram ristede, hakkede pekannødder

Forvarm ovnen til 175 grader.

I en skål kommes alle ingredienserne i og blandes med et piskeris.

Hæld blandingen ned i et smurt ovnfast fad. Bag i ovnen i 30-35 minutter.

Lad grøden køle lidt ned og server med en klat græsk yoghurt og evt. lidt æblegrød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.