Chocolate chip cookies uden smør

Chocolate chip cookies
Chocolate chip cookies

Vi står alle sammen i en situation hvor madvarer er steget meget. Når man som mig elsker at bage og derfor bruger pænt meget smør, så bliver det en dyr affære.

Så jeg ledte på nettet efter en god opskrift på chocolate chip cookies uden smør. Jeg skulle nemlig lave en stor portion da jeg havde sidste dag på arbejdet.

Jeg ville dog ikke gå på kompromis med smagen og det gjorde jeg heller ikke. Jeg vil faktisk sige at disse cookies lavet med olie er vanvittig gode. Olien gør at de er meget mere chevy, hvor smør gør dem mere sprøde. Jeg er vild med cookies der har denne seje krumme, rigtig amerikansk.

Så her får I en lækker opskrift på amerikanske cookies lavet på olie, så prisen ikke bliver alt for dyr. Men I går ikke på kompromis med smagen.

Chocolate chip cookies 18-20 stk.:

  • 173 ml smagsneutral olie, F.eks. solsikkeolie
  • 2 store æg
  • 160 gram brun farin
  • 150 gram sukker
  • 1 tsk. vaniljeessens
  • 340 gram mel
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. salt
  • 255 gram chokoladeknapper

I en skål piskes æggene let sammen med en håndmikser.

Tilsæt olien, brun farin, sukker og vaniljeessensen til æggene, og pisk det let og cremet med håndmikseren.

Kom mel, salt og natron ned til blandingen og pisk igen med håndmikseren. Dog ikke mere end 1-2 minutter, du skal helst ikke overmikse.

Kom chokoladeknapperne i dejen og rør rundt med en stor ske, nu skal der ikke piskes mere i dejen.

Sæt dejen på køl i minimum 1 time. Det gør det nemmere at forme dine cookies, og dejen flyder ikke alt for meget ud på bagepladen.

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.

Klargør 2 bageplader med bagepapir. Form dine cookies med en ske eller en isske, da den er ret god til at lave cookies der har den samme størrelse.

Dejen er noget mere klistret da den er med olie, men der skal ikke tilsættes mere mel.

Sørg for at der er god plads mellem dine cookies, da de flader ud.

Bag begge plader i ovnen i 12 minutter.

Lad dem køle af et par minutter på bagepladen, inden du flytter dem over på en rist for at lade dem køle helt af.

Opbevar dem i en lufttæt beholder.

5 comments

  1. Helena Dichmann

    Super lækker opskrift.
    Kan man fryse dejen?

    1. Hej Helena. Jeg har ikke selv prøvet at fryse dejen, men tænker det ikke er noget problem.

  2. De bliver super lækre. Min datter havde fornøjelsen at lave dem. Og smør er mega dyrt så ja tak til opskrifter med neutral olie☺️

    1. Bager dem også selv tit. Meget billigere med olie og de er så lækre. Kan selv godt lide når de er mere seje og det sker med brug af olie. Glad for at høre du kunne bruge opskriften.

    2. Hej Johanna. Jeg har også denne opskrift, som er en dejlig krydret kage fra Italien. Dog skal der bruges olivenolie, men det kan man ofte finde på tilbud.
      https://hannemad.dk/olivenolie-kage/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *