Havregryn og rosin cookies

Havregryn og rosin cookies
Havregryn og rosin cookies

Hold da op jeg har holdt en lang pause fra at skrive på bloggen.

Jeg er dog ikke holdt op med at lave alle mulige nye og spændende ting i køkkenet.

Så nu hvor jeg er i gang igen, skal I nok få en masse nye opskrifter.

Selv nu mens jeg skriver dette indslag, har jeg æbler der simre til en omgang grød bag ved mig.

Dette opslag skal dog handle om nogle fantastiske havregryn cookies jeg bagte som en del af en gavekurv til en god kollega, der havde fået ny hofte. Da hun bad om opskriften, tænkte jeg, jeg heller måtte komme i gang med at få lagt noget på bloggen. Opskriften skulle nemlig lige oversættes til dansk. Igen er jeg faldet for en amerikansk opskrift. En ting jeg dog altid ændre, er sukkerindholdet. De amerikanere har en meget sød tand. Selv med væsentligt mindre sukker, synes jeg disse er søde nok. Smør er der meget af i, men man går ikke ned i mængde på smør, efter min mening. 😊

Havregryn og rosin cookies 16 stk.:

  • 270 gram mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • 3/4 tsk. kanel
  • 1/4 tsk. muskatnød
  • 340 gram blødt smør
  • 150 gram sukker
  • 100 gram brunt farin
  • 2 store æg
  • 1 tsk. vanilje essens
  • 250 gram havregryn
  • 200 gram rosiner

Forvarm ovnen til 175 grader. Lav flere bageplader med bagepapir klar.

I en mellem stor skål, blandes mel, bagepulver, salt og krydderi.

I en anden skål, med en elektrisk mixer, piskes det bløde smør, let og luftigt sammen med sukker og farin. Skrab skålen kanter ned med en dejskraber, pisk derefter vanilje og æg i.

Mens du pisker på lav hastighed, tilsætter du melblandingen langsomt. Skrab kanterne af skålen ned igen, pisk på lav hastighed, havregryn og rosiner i.

Lav kugler på størrelse med en golfbold og sæt dem på de klargjorte bageplader. Du kan godt lave dem mindre, men så synes jeg ikke man kan kalde dem cookies, da det er en stor ”småkage” i mine øjne.

Bages i 12-14 minutter, indtil de er let gyldne rundt om kanterne. Afkøles i 5 minutter på bagepladerne, før du flytter dem over på en rist for at køle helt af.

Opbevar dem i en lufttæt beholder.

Havregryn og rosin cookie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *