Ingefærsmåkager

Ingefærsmåkage
Ingefærsmåkager

Jeg er meget glad for ingefær og noget jeg er vild med, er engelske ingefærsmåkager.

Der findes de tykke lidt mere bløde af slagsen, som er superlækre, og så findes der de tynde sprøde kager som jeg er vild med.

Jeg har prøvet at gøre dem kunsten efter og jeg er blevet rigtig godt tilfreds. Disse småkager er fyldt med varme krydderier. Perfekte på en kold vinterdag sammen med en varm kop te.

Ingefærsmåkager 50 stk.:

  • 170 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 50 g brun farin
  • 110 g mørk sirup
  • 1 stort æg
  • ¼ tsk. salt
  • 2 tsk. natron
  • 2 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. frisk ingefær, fint revet
  • 1 tsk. stødt kanel
  • ¼ tsk. stødt nelliker
  • 286 g mel
  • Sukker til at rulle dejkugler i

Start med at varme ovnen op til 175 grader varmluft, og klargør bageplader med bagepapir.

I en stor skål kommes det bløde smør, sukker og brun farin. Piskes til det er luftigt, tager ca. 2 minutter.

Tilsæt den mørke sirup og ægget. Pisk til det er blandet. Kom den friske ingefær i og pisk med.

I en anden skål blander du mel med krydderier og natron. Kom det ned i den store skål og pisk det indtil det er blandet til en jævn dej.

Kom sukker i en skål og nu laver du kugler af dejen, de skal ca. være på størrelse med en valnød. Kuglerne skal nu rulles i sukkeret og derefter sættes over på pladen. Tryk dem lidt flade med fingrene. Lad der være god plads mellem småkagerne, da de flader meget ud.

Bag småkagerne i ca. 9 -11 minutter. Lad dem køle af på pladen i 5 minutter, før du flytter dem over på en rist for at køle helt ned.

Opbevar dem i en lufttæt beholder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *