Kanel og rosin bagels

Kanel og rosin bagels
Kanel og rosin bagels

Jeg er ret vild med kanel og rosin bagels. Jeg blev hooked på disse bagels, da Hattings lavede dem for lang tid siden. De stoppede dog med at føre dem og lige siden har jeg haft lyst til at prøve at lave dem selv. Du kan dog godt finde dem frosne fra andre firmaer rundt omkring i de forskellige supermarkeder, men jeg syndes de er ret dyre.

Nu har jeg fundet en opskrift på en amerikansk hjemmeside, og jeg vil fremover bage disse og så bare fryse dem ned, så jeg har mine kanel og rosin bagels når jeg får lyst til dem.

Jeg har nok ikke rigtig kunne tage mig sammen til at bage disse bagels, da jeg troede de ville være svære eller bøvlet at lave. Det er de ikke, så hold dig endelig ikke tilbage for at prøve denne variation på en bagel.

Kanel og rosin bagels 8 stk:

  • 370 g. mel
  • 1 tsk. salt
  • 1½ spsk stødt kanel
  • 1 pk. gær (eller 2½ tsk. tørgær)
  • 236 ml lunken vand
  • 3 spsk. brun farin, delt over to gange
  • 100 g. rosiner

Bland mel, kanel og salt og sigt det sammen i en skål.

I en anden skål blandes det lunkne vand, gær og 2 spsk. brun farin sammen. (hvis du bruger tørgær, skal du lade det stå og boble lidt i 5 min.)

Kom melet i skålen og ælt det sammen med dejkroge på en håndmixer, eller i en røremaskine i 5 min. på lav og sæt derefter hastigheden op på mellemhastighed, og fortsæt med at ælte i 1 min.

Fjern dejen fra skålen og ælt rosinerne i med hænderne. Sørg for at ælde godt, så rosinerne er godt fordelt i dejen.

Form dejen til en kugle og læg den til hævning i en skål der er smurt med lidt olie. Dæk dejen til med et rent klæde og lad det hæve til dobbelt størrelse, cirka 1 time.

Fjern dejen fra skålen og slå let luften ud af dejen.
Del dejen i 8 lige store stykker, rul dem til en bolle og brug skaftet på en grydeske til at lave hullet i midten. Sørg for at lave hullet pænt stort, da de skal hæve noget mere.
Lad de 8 bagels hæve under et rent klæde i 20 min.

Forvarm ovnen til 200 grader og bring en stor gryde med vand og den sidste spsk. brun farin op at koge.
Smør en bageplade så den er klar til brug.

Kom 2-3 bagels i det kogene vand og giv dem 30 sekunder på hver side.
Fjern bagels med en hulsi og læg dem på den smurte bageplade.
Bag dem i 12 min. og vend dem så om på den anden side og bag dem 12 min. mere.

Lad dem køle af, før servering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *