Marcipansmåkager

Marcipansmåkager
Marcipansmåkager

Jeg havde købt marcipan på tilbud, da jeg elsker at bruge marcipan som bunde til flødeboller.

Jeg havde dog fået købt mere en jeg skulle bruge, og tænkte jeg ville finde på noget andet at bruge det til.

Jeg bager ofte småkager til mine svigerforældre, da de godt kan lide en småkage til kaffen, så tænkte disse småkager med marcipan ville vække glæde næste gang jeg kom hjem på besøg.

De havde en skøn smag og marcipanen var ikke alt for dominerende. Jeg havde ikke et smart småkagestempel (endnu), Så jeg brugte lidt forskelligt til at lave stempel med. De fleste blev dog uden stempel.

Dette er en  god småkage at bage hvis du har en rest marcipan du skal have brugt.

Marcipansmåkager 14 stk.:

  • 250 g mel
  • 150 g smør, stuetemperatur
  • 100 g marcipan
  • 50 g sukker
  • 1 tsk. vaniljeessens
  • 250 g mel
  • 150 g smør, stuetemperatur
  • 100 g marcipan
  • 50 g sukker
  • 1 tsk. vaniljeessens
  • 1 æggeblomme
  • 1 knivspids salt

Forvarm ovnen til 175 grader, varmluft. Klargær en plade med bagepapir.

Kom alle ingredienserne i en skål og pisk til det hele er godt blandet sammen.

Dæk dejen til med et stykke film og stil den på køl i 30 minutter.

Del dejen i 14 lige store stykker og rul dem til kugler, de skal være på størrelse med en golfbold.

Flad kuglerne ud, evt. med hånden eller et stempel til småkager.

Kom småkagerne på bagepapiret og bag dem i 12 – 15 minutter til de er gyldenbrune.

Lad dem køle af på en rist. Opbevar dem i en lufttæt beholder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *