Spaghetti carbonara

Spaghetti carbonara
Spaghetti carbonara

Jeg arbejdede i 2 måneder på en af de bedste italienske restauranter i Aalborg. Mens jeg var der, lærte jeg deres opskrift på spaghetti Carbonara.

Det er en super hurtig ret og den smager fantastisk. Det er mandens favorit pastaret, så den bliver lavet med jævne mellemrum.

Der er mange måder at lave denne ret på, men jeg holder mig til denne. Tænker det er lige som græsk moussaka, hver italiensk husstand, har deres egen opskrift af Carbonara.

Det eneste man skal være lidt opmærksom på, er når ægget kommer i, så skal man røre hurtigt rundt og der må heller ikke være for meget varme på, for ellers ender ægget som røræg.

Jeg bruger bare stødt muskatnød, men hvis du ligger inde med en nød, så er det skønt med lidt friskrevet muskatnød.

Spaghetti Carbonara 2 personer:

  • 150 g spaghetti
  • 1 pk. bacon tern
  • 300 ml piskefløde
  • 1 æg
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 knivspids revet muskatnød
  • Pynt: revet parmesanost og friskhakket persille

Sæt en gryde med vand over med salt i, til din spaghetti.

På en stegepande tilsætter du baconternene og steger dem til de begynder at blive let gyldne.

Hæld fløden over og lad det simre ved lav varme til det begynder at tykne.

Imens koger du din spaghetti som foreskrevet på posen.

Når spaghettien næsten er færdig, kommer du ægget ned i flødesovsen, både æggeblomme og æggehviden. Rør hurtigt rundt, da ægget gerne skal blandes ind i sovsen hurtigt, så du ikke bare får en gang røræg. Smag til med salt, peber og reven muskatnød.

Tag spaghettien op fra vandet og tilsæt det i sovsen. Brug gerne en tang til at få vendt spaghettien godt rundt i sovsen. Brug tangen til at anrette carbonaraen på to tallerkner og pynt med revet ost og persille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *